Eksempler på gode historier

Et kort eksempel: Et af jobbene om bord

På de større skibe tog "Dagvagten" sig af diverse grej til dæksbesætningen - tovværk, wirer, maling, pensler, rengøringsmateriel osv., som blev opbevaret i et særligt rum. Dagvagten var vagtfri, og kunne betragtes som et ‘snejejob’. Herom fortæller Bjarne Skov Poulsen: "I Kiel købte jeg 2 flasker Hansen Rom og havde dem gemt væk nede i mit lille rum. Min ‘hjælper’ og jeg fik så en lille en hver formiddag ved bordet, jeg havde lavet bag ved døren, og når bordet var slået ned, skulle jeg huske at låse døren, ellers væltede bordet, når døren blev åbnet. En formiddag, hvor vi sad der, gik døren pludselig op, og bordet væltede med kopperne. Heldigvis var proppen slået i Romflasken, så der skete ikke noget med rommen. Der stod Fenrik S***. ‘Hvad fanden laver du, Dagvagt?’ ‘Tjah, vi får en lille en, det gør vi hver formiddag, men kun en enkelt, vi overdriver ikke’, forklarede jeg. Fenrikken stod nu der og så forlegen ud (spiritus var strengt forbudt)... ‘Det kan da være, at De vil nyde en sammen med os?’ ‘Tjah, har I cola?’ spurgte han, det havde vi ikke. ‘Nå, jeg henter lige et par stykker’ sagde han og var væk. To minutter efter var han tilbage med 2 colaer. Så opdagede han, at jeg havde 2 flasker rom. Derefter bankede det hver formiddag omkring kl. 10 på døren, og ind kom Fenrik S*** med 2 colaer." (Fra Bjarne Skov Poulsen: "Bjarnes Søværn", i Sømandshistorier, BoD 2014)

Et andet kort eksempel fra kutterne i 1950erne, der kun havde værnepligtige om bord

Nu fik vi en ny skipper ... Kalle, som var 25 år og nygift. ... Han havde gået på navigationsskole i Marstal og var dumpet flere gange, indtil det var lykkedes ham at bestå styrmandseksamen. I Søværnet var han kommet på sergentskole, men var også dumpet her, og var i stedet blevet korporal. Nu var han så i al sin uvidenhed blevet sat til at være chef på Y353, hvilket medførte mange dramatiske begivenheder. ... Vi lærte Kalle det mest elementære om manøvrering og sejlads. Når vi gik i havn, stod Bang bag ved Kalle og sagde til ham, hvornår han skulle dreje på omstyringshjulet og slå bak og til og frakoble. Til sidst lærte han det nogenlunde. De tre øvrige dæksgaster havde alle sejlet før, men kun i større skibe. Svend havde sejlet som jungmand ... det var begrænset, hvad han kendte til at navigere og sejle et lille skib som vores. Hardy havde sejlet som opvasker i bådene mellem Frederikshavn og Gøteborg. ... Ingemann havde lært kok i Nakskov, men han var aldrig blevet udlært. (Fra Bent J Friis: Kongeligt kølvand. Forlaget Kurs 1998.

Et længere eksempel: Hvad der kan ske under landlov

Så til Karlskroga i Sverige på officielt besøg. Skibet blev skrubbet og skuret før vi skulle af sted på dette besøg og det gamle skib skinnede som aldrig før. Ved ankomsten til Karlskroga blev jeg og nogle flere fra skibet udpeget til at deltage i en middag på byens rådhus. Jeg blev placeret ved siden af den lokale redaktør, han talte skånsk, hvilket mit øre ikke rigtig var indstillet på, så det blev vist enetale fra ham.

Efter denne oplevelse på rådhuset havde vi behov for at få lidt at drikke, så vi gik ned i byen. Men for at kunne købe noget der var stærkere end hvidtøl, skulle vi på "spritbolaget" fortalte en svensker os. Vi fandt denne butik og gik ind, men hvilke priser de havde, så forstod man bedre at svenskerne brændte deres sprit selv. Nå men vi splejsede til en flaske whisky og nogle øl, og gik så over i en nærliggende park. Solen skinnede og der var rigtig dejlig i parken, nogle skønne svenske piger kom straks i kontakt med os, så dem hyggede vi os med lidt. Pludselig står der et par betjente og ser brøsigt på os, vi fik besked på at forlade parken straks, for der måtte ikke drikkes alkohol i parken. Så vi måtte samle vores ting (flasker – en del) og gå ud af parken. Vi aftalte med pigerne vi skulle mødes ude ved noget dans, der foregik i en skov et stykke udenfor byen, om aftenen. Vi blev enige om at vi vist heller måtte få nye forsyninger til aftenens brug, og gik derfor på "spritten" igen. Vi var nok lidt for højrøstet, for vi blev smidt ud af butikken uden nye forsyninger. Udenfor stod der en svensker som kunne hjælpe de stakkels danske marinesoldater, så han gik ind og købte nye forsyninger til os. Vi tog en taxa ud til dansestedet, som endnu ikke var åbent. Men vi slog os ned i skoven og tog hul på forsyningerne. Lidt senere kom pigerne og dansestedet åbnede, så vi fik danset en hel del og samtidig også skyllet ganen godt.

Pludselig fik jeg det lidt dårligt, og måtte i skoven og ofre til guderne. Jeg sagde til de andre jeg gik hjem, og så stavrede jeg ud ad vejen mod byen. På et tidspunkt standser en stor amerikaner bil ved siden af mig, fyren der sidder i passagersædet spørger om jeg vil køre med. Ok, jeg havde gået langt, så det var rart med et lift. Gåturen havde også frisket mig op. På bagsædet sad to andre fyre og en pige. Vil du med til fest spurgte pigen mig, jo det ville jeg da godt. Den nat fik jeg stiftet bekendtskab med svensk hjemmebrændt sprit. Der var godt nok go’ gang i festen da vi ankom til huset, men ud på natten blev de alle lidt vrøvlede, og jeg gik ud som et lys.

Næste formiddag vågnede jeg i en fremmed seng, ved at en lille dreng spurgte hvem jeg var. En kvinde i 30érne kommer ind i værelset og spørger om jeg er vågen, for så kan jeg få noget morgenmad. Men det var ikke lige morgenmad jeg havde brug for lige nu, for min hals var så tør at jeg dårlig kunne svare hende. Jeg så godt det lille smil i hendes mundvige og øjne. Jo jeg havde så sandelig stiftet bekendtskab med den svenske hjemmebrændte sprit. Jeg kom på højkant og efter ca. 5 liter vand var jeg i stand til at tale igen. Hun fortalte at hun og hendes mand var kommet hjem og havde fundet mig i deres seng. De vidste godt at mandens datter på 17 skulle holde fest, og de kunne også godt se at der havde været fest, men der var kun datteren og jeg tilstede i huset da de ankom. Så hun kunne da godt tænke sig at vide hvordan jeg var havnet i deres seng. Jeg måtte beklage for det vidste jeg ikke selv, og kunne så fortælle dertil hvor jeg kunne huske.

Efter jeg havde fået kaffe, min mave havde ikke lyst til spiselige ting, kørte hun mig ned til havnen. Et helvede brød løs da jeg kom ombord på skibet. Jeg blev beordret op til kaptajnen. Chefen ville vide, hvor fanden jeg havde været, for der var sat en eftersøgning i gang for at finde mig. Jeg forklarede, hvad der var hændt mig. Forsendelsen blev takseret til en uges vagtarrest. Pu-ha, det var ikke sjovt, så den appellerede jeg til eskadrechefen. Han havde mere forståelse for min uheldige situation, så vagtarresten blev ændret til nægtelse af landlov i 14 dage, hvilket var bedre, for så kom det ikke med i mine soldaterpapirer. Overkonstablen der sad på kasernekontoret om bord, kunne så trøste mig med at straffen udløste tillæg til mig, da jeg ikke måtte forlade skibet når vi var i havn, for så skulle jeg også have søtillæg på de dage. Så det var ganske økonomisk givtigt, for der kom penge i kassen og der blev ikke brugt nogen. Nå men lidt træls var det nu alligevel. (Fra www.erikrasmus.dk, Erik Rasmusens erindringer kapitel 3)