Kapitel 1 Indledning: Kutteren og sproget.

Peter Bogason

UDKAST januar 2018

 

Denne bog handler om livet i Søværnet i anden halvdel af 1900-tallet. Den er ikke dækkende for alle skibe, kun lidt dækkende for landtjenestestederne, og perioden er ikke dækket i sin helhed. Bogen er med andre ord episodisk.

Det skyldes til en vis grad, at der er materiale, som ikke kan bruges her. Der er nogle større værker, fx om torpedomissilbådene af WILLEMOES-klassen (Borck og Nørby 2007), korvetterne af NIELS JUEL-klassen (Nørby, Muusfeldt, Ludvigsen, et al. 2015), ubådene af NORDKAPEREN-klassen (Nørby 2013) og Steen Ovesens samling af anekdoter (Ovesen 2002). De indeholder gode historier om livet om bord og kan på det varmeste anbefales. Men de læses naturligvis bedst som bøger i deres egen ret. Jeg har dog tilladt mig at trække enkelte beretninger ud af dem.

 Langt de fleste kilder, jeg har anvendt, har været at finde på internettet og i småskrifter på Forsvarets bibliotek. Bogen er altså sammensat af episoder, som er berettet af dem, der tilfældigvis var til stede på et givet tidspunkt og sted. Der er utvivlsomt flere beretninger ‘derude’, men dette var, hvad jeg kunne finde og anvende - enkelte kilder har en karakter, som nærmer sig injurier og er derfor udeladt. Bagest i bogen er der en gennemgang af kilderne og desuden henvisninger til, hvor man kan finde mere, specielt på internettet.

Bogen er tematisk opbygget, og kapitlerne skal ikke gennemgås her, de taler for sig selv. Men der kan være grund til at bemærke, at store dele af kapitlet om skibsorganisation bygger på et enestående, etnologisk interviewmateriale fra midten af 1980erne, som stort set ikke har været offentliggjort og tilsyneladende er gået i glemmebogen.

Her i starten af bogen kommer først en lille appetitvækker om livet på en orlogskutter i 1950erne. Som næsten alt andet i bogen skal fortællingen ikke forstås som dækkende for livet i Søværnet, det er blot en god historie, som jeg ikke rigtig har kunnet få til at passe ind i bogens andre kapitler.

Efter appetitvækkeren kommer et kort afsnit om sproget i Søværnet. Det kan man skippe, hvis man har været i Søværnet, men for andre kan det være nyttigt, og i hvert fald tjene som en ordliste, når man støder på mærkelige ord i de efterfølgende kapitler.

 

Den lille kutter

For at slå bogens tone an starter vi med nogle små uddrag af beretningen om livet på en lille orlogskutter i 1950erne, skrevet af en værnepligtig mange år senere (Friis 1998). Søværnet havde den gang 37 små patruljekuttere, der var bygget før eller under krigen og var, i hvert fald i 1950erne, ofte kun bemandet med værnepligtige menige og en korporal. De var skrogmæssigt bygget som fiskekuttere og blev typisk brugt af de lokale marinedistrikter til forefaldende opgaver.

 

Patruljekutter - her Y352 efter at være overdraget til hjemmeværnet. Kutterne var bygget som fiskekuttere (Forsvarsgalleriet).

 

Mangelen på egentlige befalingsmænd kunne medføre specielle forhold, fx med hensyn til besætningens kvalifikationer. I vinteren 1954-55 så besætningen på kutteren Y353 således ud (Friis 1998, 134):

“Nu fik vi en ny skipper ... Kalle, som var 25 år og nygift. ... Han havde gået på navigationsskole i Marstal og var dumpet flere gange, indtil det var lykkedes ham at bestå styrmandseksamen. I Søværnet var han kommet på sergentskole, men var også dumpet her, og var i stedet blevet korporal. Nu var han så i al sin uvidenhed blevet sat til at være chef på Y353, hvilket medførte mange dramatiske begivenheder. ... Vi lærte Kalle det mest elementære om manøvrering og sejlads. Når vi gik i havn, stod Bang bag ved Kalle og sagde til ham, hvornår han skulle dreje på omstyringshjulet og slå bak og til og frakoble. Til sidst lærte han det nogenlunde.

De tre øvrige dæksgaster havde alle sejlet før, men kun i større skibe. Svend havde sejlet som jungmand ... det var begrænset, hvad han kendte til at navigere og sejle et lille skib som vores. Hardy havde sejlet som opvasker i bådene mellem Frederikshavn og Gøteborg. ... Ingemann havde lært kok i Nakskov, men han var aldrig blevet udlært”.

Fortælleren, Bent J. Friis, havde sejlet i 6 år med sin far og kunne navigere, men havde ingen eksamen. Det udmærkede skib Y353 gik i de seks måneder, han var om bord, på grund 4 gange! Således en gang i Bøgestrømmen (Friis 1998, 141):

“Nu havde jeg (Friis) ikke flere kurser skrevet op (fra sejladsplanlægningen), så Kalle målte dem op i søkortet og gav dem til mig. Vi fandt alle kostene til Langø, men da vi skulle dreje nordpå gennem Langø Vrid, gik det galt. Kalle gav ordre til, at jeg skulle styre kursen Øst Nord Øst, og kort efter ramte vi nogle sten, og så stod vi fast. Da vi lyste med projektøren, så vi en kost, der kun var halvt over vandet - den skulle vi have været på den anden side af. Det viste sig, at kursen skulle være Nord Nord Øst - Kalle havde målt og sagt forkert! Det var jo en kedelig fejltagelse, men Kalle fortalte senere i sin indberetning, at grundstødningen skyldtes, at en kost næsten var sunket.”

Det tog tre dage, før Y353 igen kom af grunden. Senere skulle de sejle til København (Friis 1998, 161): “Da vi var kommet ud af Bøgestrømmen, hvor jeg styrede, sagde Kalle, at nu var der 22 sømil til Stevns Fyr. Da jeg vidste, at der var 12 sømil på denne strækning, spurgte jeg, hvordan han var kommet til det resultat. Det viste sig, at han brugte skalaen med længdegraderne foroven i søkortet til at måle distancer med. Det er en så stor navigatorisk brøler, at jeg undrede mig inderligt over, hvordan han havde kunnet bestå en styrmandseksamen!”

Dybest set er det jo en krads historie, Bent Friis disker op med. Den er naturligvis ikke dækkende for sikkerheden på Søværnets skibe, men den er illustrativ for noget af den fandenivoldske, man kan finde hos søfolk, og som i dette tilfælde har fået plads til at blive spillet helt igennem.

 

Sproget

Alle arbejdspladser har deres særlige jargon, og Søværnet er ingen undtagelse. Jeg har søgt at undgå de udtryk, som er sværest at tyde, men på den anden side kan man jo ikke benægte fakta: Der tales anderledes. Som for eksempel:

“SARA funkede ikke rigtigt og brækkede helt ned lige før udskejning, og så måtte bøderne blive i hullet i kinesertørn med afløsning foran et spejl, kun afbrudt af skafning” betyder: Højre hovedmotor virkede ikke rigtigt og gik helt i stykker lige før vi skulle ophøre med arbejde (evt. gå i land), og så måtte maskinfolkene arbejde i maskinrummet uafbrudt, til den var klar igen, kun afbrudt af spisepauser.

“Vær tilbage om bord klokken najne!” (klokken 9)

“Styrbord talje!” Rorkommando: Drej roret styrbord 10 grader (kan aflæses på en rorviser).

“Der må brændes tobak!” Vi holder rygepause.

“Tag svendene over til gymnastiksalen!” En gruppe marinesoldater = svendene.

Det er imidlertid ikke blot Søværnets sprog, man skal kende, det er i det hele taget det maritime sprog. Neden for er en liste over de mest almindelige udtryk, som man skal forstå for at læse denne bog, plus nogle ekstra ord, som antyder lidt om tonen i almindelighed. Der er naturligvis mange flere udtryk. Dem kan man finde kommenteret i bogen Slang i Søværnet (Vanggaard 2003), som er skrevet af en stabslæge i Søværnet.

 

Agter: Bagest i skibet (agterud: bagud – agten for: efter)

Bagbord: Venstre

Banjer: Opholdsrum og soverum for menig besætning

Banjermester: Den ansvarlige for personaleadministration om bord

Bakstørn: Gast, som henter mad til en gruppe på banjen

Bananskal: Hængekøje

Basse: Værnepligtig

Beredskabsgrader: Forskellige fordelinger af besætningen til klart skib

BETTY: Bagbords hovedmotor

Bjærge/organisere: at tage genstande for at løse et problem (“tyveri”)

Blåt øje: Fest om bord

Blå hylde: Havet

Brække ned: Maskinhavari

Buffen: Køjen

BUFEX: gå til køjs

Bøder: Maskinmand

Dagvagten: Gast, som passer skibslageret af maling, tovværk, værktøj mv.

DOC: Skibslægen

Døde fingre og krigscacao: Servering af varm cacao og røde pølser under/efter en øvelse

Eskadre: Organisatorisk flådeenhed, i Søværnet opdelt i fregat- MTB-, ubådseskadre etc. (I andre mariner er en eskadre en gruppe, sammensat af forskellige typer skibe)

Faldereb: Justerbar trappe på siden af skib fra dæk til vandoverfladen/kajen

Fedtøre: Intendant

Gnist: Telegrafist

Klar ved flag og gøs: Ordre til gaster om at gøre klar til at hejse/hale ned flag og gøs

Fodtudse: Soldat fra hæren

Foliebakke: Korvet af NIELS JUEL-klassen

Frigænger: Gast tilknyttet kabys og messer, deltager ikke i almindelige vagter, deraf navnet.

Funke: Virke

Gangvorter: Fødder

Grej: Ting, udstyr

Gøs: Flag, der sættes i stævnen i havn og til ankers

Gå i udu: Gå i stykker

Hakker: Hjælpemotor (fx til generator)

Halløj: Svar på opråb (“Sergent XX?” “Halløj!” (i Hæren bruges “her”))

Havgal: Søsyg

Helo: Helikopter

Hullet: Maskinrummet

Jamsekoger: Kok

Jordbærbakker: Torpedobåde af SØ-klassen (GTB)

KI (stort i): Kampinformation

Kinesertørn: Totørn

Knob: Fartenhed: 1 sømil/time

Kvajebajer: give øl, fordi man har begået en fejl

Landlov: Frihed til at gå i land

Lækmåtte: Vandtæt sejldug, man bruger til at stoppe lækage med fra ydersiden af hullet.

Mester: Maskinofficer med højest rang om bord

Messe: Rum, hvor en gruppe spiser og har opholdsrum

Messegast: Værnepligtig, der passer en messe

MTB: Motortorpedobåd

Mulje: Mad

Musse: Midterste hovedmotor

Najne: 9

NK: Næstkommanderende

OPO: Operationsofficer (ansvarlig for navigationen mv.)

O-rum: Operationsrum, skibets central for navigation mv., ledes af OPO

Pibe til xxx: Ordre, der forinden er blevet gjort opmærksom på ved signal fra bådsmandspibe

Pib ud/ind: falderebshonnør med signal fra bådsmandspibe

Plotter: Orlogsgast i O-rummet, der fx ’plotter’ positioner på søkortet

Pongo: Person fra Hæren

Prøvemåltid: Vagtchefen skal smage dagens måltid, før der kan pibes til skafning

Rejse ut af køjerne: Ordre, der norpalt pibes kl 07.00 

Rulle: Fordeling af besætningen til bestemte aktiviteter (“Trawlerrulle”)

Sanit: Gast, der er udstukket som sanitetsmedhjælper (“sygeplejerske”)

SARA: Styrbords hovedmotor

Skaffe: spise

Skeje ud:  Se udskejning

Skyller:  Opvasker i cafeteriet

Slange: (Ligge på køjen), hvile sig påklædt

Snejejob: Nemt job om bord

Snejegast: Gast, der søger at undgå at arbejde

Spaghetti-bådene: Korvetter af TRITON-klassen

Stirrids: Anretterlokale med køleskab etc. til messen

Styrbord: Højre

Sumprotte: Maskinpersonel

Sundbusserne: Minestrygere af GULDBORGSUND-klassen

Sømil: 1852 meter

Talje: 10

TKO: se mester

Totørn: Skiftevis vagt med to skifter

Tretørn: Skiftevis vagt med tre skifter

Træstammerne: Motortorpedobåde af GLENTEN-, FLYVEFISKEN- og FALKEN-klasserne.

Tørne ind: gå til køjs;

Tørne til: begynde arbejde;

Udskejning: Frihed – ophør med arbejdet

Udstikning: Fordeling af gaster til funktioner (på skib) eller til et bestemt skib

(Det er) vel: Udmærket, forstået, tak for det (som svar på en melding)

Yoghurt-bæger: Skib af STANDARD FLEX FLYVEFISKEN-klassen